Af Teddy Holmquist

Når man taler om den shamanistiske rejse, som er rejsen til åndernes domæne, så er det kun muligt at foretage denne rejse, hvis man ændre sin bevidsthedstilstand. Dette foregår som regel ved at tromme en monoton rytme på sin tromme (der findes også andre måder bevidst at ændre sin bevidsthed på, men dem vil jeg ikke komme ind på her) En intens lytten til trommen gør det nemt at lukke andre lyde og tanker ude, og i løbet af relativ kort tid glider man over i den ændrede bevidsthedstilstand.

Men hvad er bevidsthed? 

Normalt taler vi om bevidsthed, som om at det er en fast tilstand. I vores kultur er der en meget snæver grænse for, hvad der anses for at være normal bevidsthed.

De færreste er måske bekendt med, at deres bevidsthedstilstand er meget fleksibel, og at den i løbet af døgnet bevæger sig ind og ud af mange niveauer.

Vi kender alle den bevidstløse søvn, der med jævne mellemrum indfinder sin mellem remsøvnens drømmebevidsthed. To tilstande vi ikke har den fjerneste kontrol over. Mere eller mindre bevidst ændre vi vores bevidsthedstilstand ved at dagdrømme, høre musik, ryge, spise, se fjernsyn, indtage alkohol eller stoffer o.s.v.

Den ”normale” bevidsthed har mange navne: jegbevidstheden, hverdagsbevidstheden, egoet og sindet. Østens vise mænd og kvinder, som bevæger sig i en helt anden bevidsthedstradition, kalder, spøgefuldt provokerende, denne tilstand for vågen søvn. Jeg vil her kalde denne kontrolstruktur jegbevidstheden, fordi den er en proces, der starter på vores første dag i livet, lige efter vi er blevet født.

Det er bydende nødvendigt at skabe et jeg, hvis vi skal kunne orientere os og adskille os fra alle de andre jeger. Vi bliver et individ, der får formet vores livs personlige historie. Vi identificere os med denne livshistorie, og den ender med at blive vores virkelighed, de andre har deres (Vi vedtager også en fælles virkelighed, men det er en anden sag)

Nu er det sådan, at opdragelsen og den kultur vi lever i, er stærkt domineret af det paradigme der hylder den dualistiske adskillelse. Vi kender adskillelsen mellem sjæl og legeme, menneske og natur, godt og ondt o.s.v. Således bliver jegets forsøg på at udvikle jegbevidstheden på en gang en smuk og skræmmende historie, en kamp der handler om at vælge mellem modsætninger, der ikke kan forenes på dette bevidsthedsniveau.

Ubevidst tildeler jegets 1. bevidsthed kongemagten, giver den dermed eneret til at fortolke virkeligheden og magt til at forme vores følelser. Vi får, uden måske at ville det, skabt en tyran, for hvem det at få slækket sin magt eller blive frataget sin trone, vil blive opfattet som det at dø. 

Derfor kæmper jeget for at holde alt det der minder om andre fortolkninger af virkeligheden fra livet, og derfor ser jeget det som sin fornemmeste opgave, så hurtigt som muligt, at ”klikke” os tilbage i jegbevidstheden, hvis vi tage en afstikker.

Jeg tror, at vi alle kender denne kamp, som i mange tilfælde kan være en ødelæggende kamp.

Nu er jeg ikke tilhænger af at give jeget en dødsdom, jeg tror på, at vi har brug for jeget som en tjener i stedet for en hersker. Der findes mange andre og blidere metoder til jegafvikling, også kaldet selvudvikling, bl.a. shamanisme.

Jeget og dets bevidsthedsniveau: jegbevidstheden er heldigvis ikke hele sandheden om det at være menneske.

Fra den første dag vi bliver født og før, var der en anden bevidsthed tilstede, livet igennem ligger den som en vibrerende og levende mulighed under jegbevidstheden.

Vi møder den i drømme og i ændrede bevidsthedstilstande, og den tilbyder (nogle gange brutalt) kendskab til alt det underbevidste. Den er stedet for uanede ressourcer og potentielle muligheder. Nogle kalder denne proces for det totale menneske eller selvet, her kalder vi det: Den shamanistiske bevidsthed.

Den shamanistiske bevidsthed er det hav, hvor jegbevidsthedens modsætninger og adskilthed er forenet og overskredet.

Et hav der er multidimentionelt og dermed stort nok til at lade sig gennemstrømme af den betingelsesløse kærlighedsenergi.

Dette hav er en væren, man aldrig vil kunne forstå men jegbevidstheden og dens sprog. Det kræver stor træning at kunne forstå og forholde sit til den information man får her.

Det er en af shamanens vigtigste opgaver at kunne formidle information og oplevelser til jegbevidstheden niveau.

Så når man taler om at ændre bevidsthedstilstand, for at kunne rejse shamanistisk, så handler det om en kontrolleret og bevidst ændring, der tilsidesætter den jegbevidstheden til fordel for den dybere, højere og bredere tilstand, der gennem træning og øvelse udfoldes mere og mere.

Denne bevidsthed er for shamanen porten til åndernes domæne.