|
|
|
|
Med elevator til underbevidstheden
Den oldgamle religion, shamanisme, findes i dag som meditationsform i Danmark. Af Marie Tangaa Jensen som er journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole
Elevator til den anden verden Torben Wendelin er 56 år og arbejder til daglig som matematiklærer på en handelsskole. Han er uddannet ingeniør, og det var al den logiske tænkning, der for godt 20 år siden fik ham til at interessere sig for shamanisme. Som et modtræk til logikken. Han forklarer, hvad shamanisme går ud på: ”Jeg opfatter shamanisme som en metode til at få fat i ubevidste ting. Det er en slags halvvågen drøm. Man kommer ind i den ubevidste verden ved at forestille sig, at man går ind i en elevator. Hvordan det føles, når man træder ind i den. Så finder man frem til knappen ned, mærker det lille ryk det giver i gulvet, og så skal man blive i den nedadgående fornemmelse.” Kraftdyr Når Torben Wendelin afholder kurser i shamanisme, bruger han også elevatormodellen til at forklare kursisterne hvordan de kan dykke ned i deres underbevidsthed eller, som han kalder det, den anden verden. Om den, fortæller han: ”Hvis man forstår at slappe mere og mere af og lade forestillingen leve i sig selv, får man tit svar på nogle af de spørgsmål, man går og tumler med. Man har nogle hjælpere nede i den anden verden, som man kan spørge. Du stiller dem det spørgsmål, du måtte have, og venter på at de svarer. De kan svare verbalt, de kan også svare med en dans eller vise dig et eller andet.” I ni ud af ti tilfælde er hjælperne dyr. De kaldes kraftdyr, og han har indtil flere af dem. Blandt andre en sort panter, en hest og en krage. Torben Wendelin griber trommen og begynder at slå på den. Den monotone rytme skal gøre det lettere, at fokusere på elevatorturen. Øjenlågene sitrer under det ternede tørklæde. Jeg prøver at lytte til trommen, men tankerne farer rundt i hovedet: Hvad nu hvis jeg ikke når at finde mit kraftdyr? Og hvis jeg gør, hvordan ser det så ud? Jeg forsøger at forestille mig at jeg trykker på elevatorens startknap, mens Torben Wendelin tålmodigt fortsætter sin trommen.
Shamanisme for begyndere Det er mandag aften. I et stille parcelhuskvarter i Værløse ligger ”Helsestedet Nye tider.” Det er her, Torben Wendelin afholder sit grundkursus i shamanisme. En efter en kommer kursisterne dumpende: tre kvinder og en enkelt mand. Marianne Mitchell, der i sit civile liv arbejder som pædagog, fortæller at hun deltager i kurset, fordi hun længe har interesseret sig for shamanisme. Trods fire kursusaftener, har hun endnu ikke fundet sit kraftdyr: ”Jeg vidste på forhånd godt, at jeg ikke var særlig god til det, men jeg har da fået nogle billeder. Måske er det en elefant. Mit problem er, at jeg har svært ved at give slip på mit intellekt.” Interessen for det alternative og i særdeleshed shamanisme, deler hun med Flemming Kølner Linneberg, der er uddannet lærer. Modsat Marianne Mitchell, mener han at have mødt sit kraftdyr. Det er en drage. Om sin oplevelse med shamanisme fortæller han: ”Det handler om nærvær og fokus. Og hvis du troede, at dine kanaler var åbne inden, så får du dig en oplevelse.”
Elevatortur-retur Tilbage på kontorgulvet i Allerød kæmper jeg en brag kamp inde i hovedet, for at få elevatordørene til at lukke. Når der er gået ti minutter, vil Torben Wendelin tromme fire korte slag to gange, for at signalere at jeg skal vende tilbage til kontoret og den virkelige verden. Jeg er under tidspres. Hvor den kommer fra, er uvist, men pludselig dukker der en ulv op på nethinden. Helt kort. Så bliver den erstattet af en brun bjørn. Trommen ændrer rytme, det er på tide at åbne øjnene.
Torben Wendelin foran sit hus med den tromme, der skal hjælpe turen til underbevidstheden på vej. |