Selvudvikling med shamanisme

Af Teddy Holmquist

For at forstå selvudvikling med shamanisme, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den forklaringsmodel, der sætter Jeget og Selvet i centrum. Nu er der det ved forklaringsmodeller, at de netop er forklaringsmodeller, og aldrig kommer i nærheden af sandheden.

Tro mig jeg ville hellere forklare dette ved at synge en sang eller danse en dans fra hjertet, men selv om forklaringsmodeller er uvederhæftige, grove, diskriminerende, samt et forsøg på at presse en flydende virkelighed ind i nogle kasser, så kommer vi nok ikke uden om dem, bare vi hele tiden husker, at livet er større.

Jeget forstået på den måde, at det er den almindelige jegbevidsthed, som ser virkeligheden i gennem de filtre opdragelsen, kulturen og ikke mindst følelserne har givet den. Den bevidsthed der har de fem sanser som antenner, og bruger tillært viden og logik.

Det jeg der samlet er vores identitet og personlighed.

Det er med det udgangspunkt, de fleste af os bevæger os rundt i livet. Vi har lært at tage alle ting og alle oplevelser ind gennem disse filtre, og vi prøver at acceptere de farver, vore følelser giver begivenhederne i vort liv.

Det er nødvendigt at have en stærk jegbevidsthed. Det er ikke nogen dårlig ting at vide, hvor ens grænser går, have stærke holdninger og meninger, men samtidig er der en pris at betale.

Jeget ser det som sin fornemmeste opgave at adskille: du er dig og jeg er mig, klart nok, men hvad med: der er mig og der er naturen, eller der er os hvide og så de sorte, eller mænd er ikke og kvinder kan ikke.

Vi kan ikke frasige os jeget, og det skal vi heller ikke, men vi skal lære at betragte jeget som et kommunikations redskab, som det redskab der vender ud i mod de mennesker, vi møder, og den verden vi færdes i.

Jegbevidstheden tror at jegbevidstheden er den eneste sande bevidsthed, men begynder vi at skrælle lagene af, sortere filtrene, arbejde med vores følelser og stille spørgsmål til:

• Hvordan er følelserne blevet dannet og af hvem?

• Har jeg en sæk med uforløste følelser, der ligger og sluger energi?

• Er det hensigtsmæssigt, at jeg føler det samme i situationer, der ligner gamle og forladte situationer?

• Er det rimeligt at ekkoerne presser sig ind over det liv jeg lever her og nu?

Ja, så skimter vi en større bevidsthed, nemlig selvet.

Selvet er en højere bevidsthedsdimension, hvor jeget er sendt på ferie. Der bliver hele tiden sendt breve fra selvet til jeget, de fleste bliver dog returneret uåbnet. Det sker dog at man kommer til at åbne et, eller man får et postkort, og kommer til at læse det, fordi jeget er faldet i søvn. Ignorerer man alle beskederne, kommer der en dag en postbil med en kæmpepakke.

I et glimt ser man noget, der er større end en selv (jeget), mærker kræfter der slynger om sig med forbundethed, frihed, samling af splittede dele og kærlighed.

Det er her på grænsen til selvet, at man begynder at få problemer med sproget. Sproget som har sin rod i jeget, og giver udtryk for jegets virkelighed. Forklaringsmodeller har hårde tider i selvet. Selvets virkelighed er ikke stationært, men en proces.

I modsætning til jeget, hvor klare definitioner, begreber, længde, brede, højde og tid er fastslået og vedtaget, er selvet et felt hvor der gælder andre regler. Selvet ligger ikke under for jegets tredimensionale opfattelse af virkeligheden.

Selvet har er mange dimensioner og tilsyneladende modsætninger trives og næres i hinandens nærvær.

Nu tror man måske, at man er skør, hvis man bevæger sig ind i selvet, hvor alt tilsyneladende falder fra hinanden, hvor der ikke er noget op og ned. Men sådan er det ikke, vi har jo allerede lært alle jegbevidsthedens færdigheder og regler, og de skal ikke smides ud med badevandet, vi skal ”bare” lære, at der findes regler, der har det svært med at blive kaldt regler.

Med hensyn til at blive skør, så tror jeg, at mange af de mennesker som vi giver stemplet psykotisk og psykisk syge, i nogle tilfælde er mennesker, der af en eller anden grund har fået sparket deres bevidsthed over i selvet, uden de selv har bedt om det. Her er det så, den ikke så nemme opgave, at lære dem at pakke kufferten, købe en billet til jegbevidstheden og lære dem at skelne og vælge mellem de to tilstande.

Det gælder ikke om at flytte ind i selvet, men først og fremmest at vide, det eksistere, og at det er muligt at rykke sin befriede bevidsthed ind et sted med uanede muligheder og en langt større horisont.

Jesus og Buddha har uden tvivl deres bevidsthed i en dimension langt ud over selvet, alligevel formåede de at bruge jeget som redskab til at kommunikere en viden så stor, at ekkoet end ikke har lagt sig.