|
Jeg har arbejdet med shamanisme siden 1993.
Jeg holder kurser, foredrag og har klienter.
Det der først og fremmest gjorde mig interesseret
i shamanisme var, at det ikke er en religion.
Shamanisme er tilgængeligt for alle på en total
individuel basis. Alle der arbejder med shamanisme, går deres specielle
vej, og dog er der mange ting, vi er fælles om, og sammen kan vi skabe
fælles ritualer og måder at arbejde sammen på o.s.v.
Vi lytter til hinanden med respekt, fordi vi ved,
at vi er forskellige steder i vor udvikling, og fordi vi, ligesom alt
andet levende, er forbundet.
For mig er shamanisme eventyrets vej, der hvor alt
kan ske, som regel det man mindst forventer, der hvor det vi opfatter
som værende virkeligheden, viser sig at være et lille hjørne af en
uendelig meget større virkelighed.
Shamanisme er for mig stedet, hvor man kan krænge
den personlige og sociale opdragelse og kultur af sig, og skue så langt
bevidsthedens grænser rækker og se.
Og se!
|