|
Siden
min barndom, har jeg altid følt mig forbundet med naturen. Jeg gik ture i
skoven eller bare ud af vejen, og til mine forældres store skræk
forsvandt jeg fra omverdenen. Her mærkede
jeg tryghed og havde ofte oplevelser, som jeg senere i livet fandt ud af,
var min kontakt til den åndelige verden.
Som
voksen begyndte jeg at søge efter svar til min indre uro, og for ca. 30 år siden blev jeg interesseret i kostens påvirkning af både krop og sjæl.
Min
vej fortsatte over mange så kaldte alternative behandlingsformer og
spirituelle filosofier.
Da
jeg kom på et shamanistisk grundkursus, var det som at komme hjem. Jeg
havde fundet mit spirituelle ståsted.
Siden
da har jeg fordybet mig i de shamanistiske grundtanker, og gennem mange og
lange kursusforløb er jeg bl.a. blevet undervist i shamanistisk healing
og som shamanistisk vejleder af Jonathan Horwitz, og i menneskets vej og
kommunikation af Chris Lüttichau, samt i medicinhjulet af Karen Høegh.
Shamanismen
har givet mig ro og et meget bedre syn på mig selv og mine medmennesker,
og det har givet mig en forståelse for, hvorfor vi reagere, som vi gør.
Jeg
underviser i shamanisme. Giver behandlinger
og individuel undervisning samt holder foredrag og kurser om den shamanistiske
tankegang. Tager i skoven med grupper for at gennemføre en
udesidning.
Der
ud over underviser jeg i personlig udvikling, kommunikation/samtaleteknik og stressmanagement.
Jeg
er spirituel "vågekone", hvilket vil sige, at jeg
vejleder ved sygdom og omkring døden, og kan være med som hjælper i
dødsprocessen.
En
anden ting jeg har lavet, er at være med til at holde polterabender, hvor
veninder mødes og giver den kommende brud en meget spirituel gave.
|